De ultimativt bedste plugins til bloggere

Når du starter en blog op eller er gået i gang med at blogge på din egen hjemmeside, finder du hurtigt små forhindringer eller design muligheder, som du gerne vil have på din blog.

Mange forhindringer og design muligheder kan gøres nemmere med wordpress plugins, såfremt du ikke er ekspert i at kode på egen hånd. Plugins i wordpress kan også hjælpe dig med at forbedre din SEO, undgå din blog linker til døde links, lave flotte gallerier til din blog og meget meget mere.

I denne artikel gennemgår jeg mine favorit plug-ins, som jeg bruger på min egen blog, og som jeg altid installere, når jeg hjælper nye bloggere i gang med deres hjemmeside. Det er en bred vifte af plugins med forskellige funktioner, men de har alle det til fælles at de er en hjælpende hånd til enhver blogger, der ønsker at lave sin egen blog hjemmeside og som ønsker at tage blogging seriøst.

Alle plugins på listen er gratis, med undtagelse af Backup Buddy. Flere af pluginene tilbyder en premium udgave.

Yoast SEO

Yoast SEO af Team Yoast er plugin nr. 1 på næsten alle plugin lister, og den er det også på min. Det er ikke tilfældigt pluginet er nr. 1 på min og alle andres lister. Den er nr. 1 fordi det er et fantastisk plugin, som hjælper dig med fokussøgeord, SEO og metabeskrivelser på dine indlæg. Som en hjælp giver pluginet et trafiklys med rød, gul eller grøn på din læsbarhed og SEO, så du ved hvornår du “klar”.

Yoast SEO er gratis at benytte, men en Pro udgave findes. Det er et meget brugervenligt plugin, som enhver kan lærer på kort tid, f.eks via youtube videoer fra udviklerne. Se Yoast youtube profil her.

Team Yoast som står bag pluginet opdatere aktivt pluginet, når der kommer ændringer inde for indenfor SEO og læsbarhed. Dette plugin er et “must-have” plugin, hvis du vil have trafik fra Google og de andre søgemaskiner.

Find Yoast pluginet her

 

Google Analytics for WordPress by MonsterInsights

MonsterInsights er et af to Google analytics plugins, jeg anbefaler til bloggere. Begge plugins hjælper med at holde et øje med din hjemmesides statestik. Pluginet skal konfigureres med Google analytics for at virke.

Når pluginet er blevet givet adgang til Google analytics, kan du via din hjemmesiden holde øje med antallet af besøgende på din side i en graf, se hvilke indlæg der er de mest populære, hvad trafikkilde de har fundet din side via og hvilke lande der besøger din hjemmeside.

Skærmbillede af MonsterInsights fra en af mine mest populære sider.

NOTE: Pluginnet hed tidligere “Google Analytics by Yoast” men i 2016 solgte Yoast pluginnet til Syed Balkhi som omdøbte pluginet til.

Find pluginet her


 

Google analytics Dashboard for WP

Når man skal opbygge en blog og på sigt ønsker leve af det, er et vigtigt værktøj at kunne følge med i hvor mange læsere din blog har, hvilke trafiker kilder de finder din blog via, og hvilke indlæg der er populære, så du kan lave flere af den type indlæg.

Google analytics Dashboard for WP har et utal af statestik muligheder. Pluginnet placere sig under kontrolpanel efter installering. Pluginet skal konfigureres med Google analytics for at virke.

Skærmbillede af Google analytics Dashboard for WP efter installering.

Når pluginet er konfigureret med Google analytics får du adgang til utrolig mange statistiker. Øverst på pluginet er der 2 drop-down menuer, som du kan vælge imellem. Den ene er perioden af tid, du vil se statestik for. Den anden er hvilke type af statestik du ønsker at få, f.eks sider, trafik, referencer og meget meget mere.

Find pluginet her

 

Contact Form 7

Enhver hjemmeside bør have en “kontakt” side, hvor læsere eller kunder kan kontakte dig.

I stedet for at lave en simple tekst med “hvis du vil i kontakt med mig, så skriv til mail info@minmail.dk”, kan du opsætte en flot kontakt formular. En kontakt formular får din side til at se professionel ud, samt du får mulighed for at vælge hvilke faner folk skal udfylde for at kontakte dig. F.eks kan du sætte krav om folk skal udfylde NAVN og EMAIL adresse, så du har disse oplysninger når du skal svare på din henvendelse.

Contact Form 7 er uden tvivl det mest populære plugin til at lave kontakt formularer med. Det er nemt at sætte op og du kan lave mere end én kontakt formular, hvis du har brug for flere.

Find kontakt pluginet her

 

Facebook Fan Page Widget

Alle bloggere bør have en facebook side, hvor du kan dele de nyeste indlæg med dine læsere, så de ikke konstant skal holde øje med din blog, men kun din blogs facebook side.

Modsat bør du også gør opmærksom på din facebook side på din blog, så nye læsere har mulighed for at like din side. En nem måde at gøre det på, er med et facebook plugin i sidebar på din hjemmeside.

Sådan ser pluginet ud på Alanya.Dks hjemmeside

Jeg anbefaler Facebook Fan Page Widget. Det er nemt at sætte op, har forskellige design muligheder og det virker ubeklageligt. 

Find Facebook pluginet her

 

Instant Articles for WP

Ligesom med Facebook, så har din blog måske også en Instagram profil, hvor du deler plet skud fra hverdagen som blogger.

Hvis du ønsker instagram i din sidebar eller som footer på din side, anbefaler jeg Instant Articles som opdatere sig selv, hvor gang du lægger et nyt billede på instagram.

Sådan ser instagram footeren ud på min blog

Find Instagram pluginet her

 

Backup Buddy

Hvad er det værste der kan ske med din blog? For mig er svaret klart: At mit arbjede går tabt!

Der ligger hurtigt rigtig mange timer i at bygge en god blog op. Men hvis den bliver hacket, serveren går ned eller du laver en fejl på hjemmesiden, så er alt dit arbejde spildt – med mindre du har en backup.

Præcis ligesom med din computer, bør din hjemmeside også have en backup, så hvis der sker noget, har du mulighed for at genskabe dit arbejde. Der findes mange forskellige måder at lave backup af din hjemmeside, og hvilken du vælger er op til dig, BARE DU GØR DET!

Jeg bruger Backup Buddy, som virker super godt. Udover den traditionelle backup har Backup buddy også Stash Live, som dagligt laver en backup og sender den til din email. Så mister du aldrig dit arbjede!

Find Backup pluginet her

 

404 to start

404 to start er et super enkelt plugin, som hjælper dig i tilfælde af en besøgende skulle ende på en 404 side. 404 er sider som ikke virker, fordi indholdet er fjernet eller der er en fejl på siden. Det er også det der kaldes et dødt link.

Med pluginet 404 to start bliver dine besøgende sendt til din blogs forside, hvis du ender på en 404 side. På den måde undgår du, at folk lynhurtigt forlader din blog igen, fordi de er endt på et dødt link.

Find pluginet her

Akismet Anti-Spam

Spam kommentarer er tidskrævende og utrolig irriterende at have på din blog. Heldigvis er wordpress opmærksom på spam og derfor er pluginet Akismet Anti-Spam automatisk installeret på din blog når du starter (med installering igennem unoeuro).

Akismet Anti-Spam pluginnet skal aktiveres med en kode, som du opretter via deres hjemmeside. Når du engang har oprettet dig, kan du bruge koden på alle diner hjemmesider. Under installering kan du bestemme, hvordan pluginet skal sortere spam beskeder for dig.

Akismet Anti-Spam er uden tvivl det bedste plugin til sortering af spam. Pluginet har mere end 5+ millioner installeringer. Det kun er ca. 0,1 pct. af alle spam kommentarerne der kommer igennem filteret og det spare dig en masse tid.

Find spam pluginet her

 

Broken Link Checker

Hvis din blog linker til andre hjemmesiders døde link kan det skade din SEO. Bruger du affliate links på din blog, er døde links også hyppige, men svære og tidskrævende at opdage og ændre. Heldigvis gennemgår pluginet Broken Link Checker alle dine links for døde links, og gør det derefter nemt for dig at udskifte de døde links eller fjerne linket fra artiklen. Pluginet er nemt at bruge og spare dig mange timer i link-check.

Find pluginet her

 

Unite Gallery Lite

Mange bloggere har billeder som en stor del af deres hjemmeside og blogindlæg. Med Unite Gallery Lite kan du oprette flotte fotoalbum på en nem og hurtig måde.

Der er 10 forskellige designs af gallerier og i gratis udgaven af pluginet kan du tilføje 12 billeder til hvert fotoalbum. Et flot foto album får hurtigt din blog til at se meget mere professionel ud.

Find galleri pluginet her

Smush Image Compression and Optimization

Hvis du har en aktiv blog med en masse billeder, så kan du hurtigt få en langsom side, eller opbruge alt pladsen i på dit webhotel. Billeder som ikke er komprimeret til web fylder nemlig rigtig meget på din hjemmeside og gør den langsom.

Hvis du ikke ønsker at udskifte alle dine billeder med mindre versioner, så lad Smush Image Compression and Optimization hjælpe dig. Pluginet komprimere og optimere alle dine billeder, så de bliver meget mindre i størrelse, uden at miste kvalitet. I gratis versionen af pluginet kan du komprimere 50 billeder af gangen.

Find pluginet her

 

 
 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *